20. september 2016 , 16.30-18.00

Gratis introaften om stress, stresskurser og uddannelse hos Thauer Stresscenter

Føler du dig stresset? Så er du ikke den eneste!

Stress koster samfundet milliarder af kroner årligt, en million fraværsdage om året og flere tusinde hospitalsindlæggelser. Men hvad er stress egentlig, og hvorfor rammes så mange af stress i vores samfund? Det og mange andre spørgsmål får du svar på, når oplægsholder og certificeret stresscoach instruktør i psykisk førstehjælp, Rikke Maj Thauer fra Thauer Stresscenter fortæller om stress på introaftenen.

Kombinere sund fornuft med forskning
Rikke har selv mærket stress på sin egen krop, og hun har brugt den viden til at skabe kurser og en stressuddannelse, som bygger på grundprincipperne: Evidens – Sund fornuft – Erfaring – Forskning.

”Jeg arbejder med opkvalificering og at udbrede viden omkring stress, der er baseret på forskning og evidens. Dog er jeg blevet opmærksom på, at evidens ikke er nok i sig selv, men at vi også skal tage udgangspunkt i de personlige erfaringer, som er mindst ligeså vigtige som evidens”, udtaler Rikke Maj Thauer.

Rikkes personlige vinkel har givet hende et bredere perspektiv og en større forståelse af, hvorfor mennesket på gulvet rammes af stress set oppefra, og hvordan ledelsen bør handle, når de har en stressramt medarbejder.

”Det jeg oplever er, at ledere mangler værktøjer til at turde at konfrontere og at turde at tage snakken om stress, også længere op i systemet. Det er vigtig, at ledere og arbejdsmiljørepræsentanter får konkret viden og værktøjer til at gøre noget, når de har en stressramt medarbejder”, siger Rikke Maj Thauer.

Realistisk formåen – kend dine egne grænser
Rikke arbejder ud fra princippet om, at man skal lære at kende sin egen realistiske formåen. Det betyder i virkeligheden bare, at man skal lære sine egne grænser rigtig godt at kende, for det i sig selv er en stressforbyggende faktor.

”Når man lytter til sin egen krop og sunde fornuft får du en direkte respons på, hvor meget overskud du har på din ”energimæssige konto”. Vælger du at lytte, kan du leve et liv i balance. Et gammelt ordsprog siger, du kan ikke både blæse og have mel i munden. Når en konto er tom, skal den fyldes op. Efter en stress-sygemelding tror mange, både den stressramte og deres omgivelser, at nu er man ”fit for fight” igen. Men det tager tid at komme sig efter en stressbelastning, nogle gange mange måneder og år, før man har genvundet sin hukommelse, koncentrationsevne og overskud. Derfor er det vigtigt, at man lære at kende sin egen realistiske formåen, og har fokus på at vende underskud til overskud siger Rikke Maj Thauer.

Praksisnært viden
De intensive stresskurser hos Thauer Stresscenter indeholder konkret viden og en gennemtestet værktøjer, som du bagefter kan gå hjem og implementere i hverdagen både privat og på jobbet. ”Det er meget vigtigt for mig, at den viden som kursisterne oppebærer på kurset kan bruges umiddelbart efter kurset er endt”, slutter Rikke Maj Thauer.

Målgruppe
For dig, der er interesseret i stress både som privatperson og professionelt som leder, HR, arbejdsmiljørepræsentant, selvstændig konsulent m.v.

Pris
Gratis. Der trækkes lod om en gratis plads på kurset: Personlig robusthed mod stress (værdi 2.995,-).

Tilmelding nødvendig
Tilmeld dig her og læs mere om eventet hos www.thauer.dk