10. maj 2016 , 16.00 - 18.00

Kommunikation og samarbejde

”Det var meget nemmere, hvis alle var som mig…” Måske kunne du godt tænke dig, at alle var som dig? Eller måske bare var bedre til at forstå dig? Eller at du måske var bedre til at forstå andre?

I stor anerkendelse af, at vi alle sammen er forskellige, vil dette oplæg give dig indsigt i og basis viden om, hvorfor vi gør som vi gør. Når vi kender til den grundlæggende viden om hinandens adfærd, er det langt nemmere at manøvrere rundt i kommunikationssituationer og -udfordringer. 

Denne indsigt flytter din og dine kollegers mindset og handlingsmønstre. Det giver brugbar viden til at få succes i interaktioner og samarbejdsrelationer. Det er også sådan, at når et team kender hinandens motivationsfaktorer, drivkræfter og handlemønstre, så bliver der skabt forståelse, respekt og anerkendelse af forskelligheder og mangfoldighed. Og det er netop grobunden for effektiv kommunikation og godt samarbejde.

Ved arrangementets opstart har alle deltagere mulighed for at udfylde en lille hurtig adfærdsprofilanalyse for at se nogenlunde hvilken type man selv er. Teorien er baseret på DiCS som er et af verdens mest anvendte og anerkendte personprofilværktøjer. Det bruges med succes verden over i både store og små organisationer til at arbejde målrettet med rekruttering, ledelse, udvikling, salg, forhandling, samarbejde, teamudvikling og kommunikation. Kort sagt: (næsten) alt, der handler om professionelle, menneskelige relationer.

Deltag hvis du kunne tænke dig at forstå andre bedre, så de også bedre kan forstå dig. Du får indsigt, der giver udsigt.

Tilmelding nødvendig
Tilmeld dig på wtcballerup@wtcballerup.dk senest den 8. maj.
Arrangementet er gratis.

Oplægsholder
Karin Krogh er kommunikationskonsulent, Speakers Coach og facilitator. Hun er også President for Meeting Professionals International i Danmark, og i sin erklærede og energiske kamp imod kedelige møder, er hun nu også blevet DiSC certificeret. Hun giver deltagerne mulighed for at skabe forundring, der skaber forankring og forvandling. Og så arbejder hun ud fra mottoet: Det kan godt være klogt, selv om det er sjovt.