GDPR Cookie Consent by Free Privacy Policy Pendlercykler

03. april 2018

Vi bakker op om en forsøgsordning med pendler cykler, der skal gøre det nemmere at transportere sig mellem arbejdspladsen og offentlig transport.

Ballerup Kommune har indgået en aftale med Donkey Republic om et forsøg med pendlercykler fra 3. april - 30. september 2018. 
Der vil blive placeret 10 cykler ved Malmparken station og 5 cykler ved busstoppestedet Ring 4 / Klausdalsbrovej. Derved bliver det hurtigt og nemt at komme det sidste stykke fra stationen eller stoppestedet til ens arbejdsplads. De orange bycykler er letgenkendelige, af  god kvalitet og udstyret med 3 gear og lygter.

Pris og praksis
Det koster 10 kr. at leje cyklerne i 12 timer, så det er muligt at tage cyklen fra stationen eller stoppestedet om morgenen og aflevere den tilbage igen om eftermiddagen, når arbejdsdagen er slut. Cyklen skal afleveres samme sted, som den lånes. Alternativt kan du oprette et medlemskab med en fast månedlig betaling på 99 kr., hvorefter det er gratis at bruge cyklerne.

WTC Healthcare Center støtter forsøget
WTC Healthcare Center har valgt at bakke op om forsøget ved at sponsorere 3 cykler, som vi har fået sat vores logo på. Du kan naturligvis tage en hvilken som helst af cyklerne, og vi håber, at du vil tage godt imod forsøget.

Kom godt i gang
Du skal downloade Donkey Republics app, som findes til både android og IOS.
iOS: https://itunes.apple.com/us/app/donkey-republic/id933526449?mt=8
Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.donkeyrepublic.bike.android&hl=da

Du skal oprette en profil i appen med din email adresse og telefonnummer, derefter indtaster du dine kreditkort information - og så er du parat til at bruge cyklerne. Ved få klik i appen bruger telefonen bluetooth til at låse cyklen op,  og du bliver guidet igennem forløbet af appen. Fremme ved din destination kan du låse cyklen igen ved brug af din telefon.