GDPR Cookie Consent by Free Privacy Policy Stort tillykke til iLOQ Danmark med kåringen til Gazellevirksomhed

27. april 2022

Stort tillykke til iLOQ Danmark med kåringen til Gazellevirksomhed

Dagbladet Børsen kårer hver december de hurtigst voksende virksomheder i Danmark.

Mange virksomheder i Ballerup Kommune klarer sig rigtig godt, men det er især gået godt for iLOQ Danmark og 21 andre virksomheder, som i december blev kåret til Gazeller for deres enorme vækst. 

Det er svært at blive Gazelle. I løbet af fire regnskabsår skal virksomheden som minimum fordoble sin omsætning eller sit bruttoresultat. Samtidig skal der hvert år være positiv vækst. Dagbladet Børsen kårer hver år de hurtigst voksende virksomheder i Danmark – og udnævner dem til Gazeller.

Denne titel har hele 22 virksomheder i Ballerup fået i en tid med corona, som den helt store joker. Og nu hvor man endelig kan samles igen, inviterede borgmester Jesper Würtzen de nykårede gazelle-virksomheder til fejring på Ballerup Rådhus.

”Vi ønsker, at det går godt for erhvervslivet i Ballerup Kommune, og derfor vil vi også gerne vise, at vi anerkender det store arbejde, der ligger bag, at en virksomhed bliver udnævnt som Gazelle. Derudover vil vi gerne give gazelle-virksomhederne mulighed for at møde andre i samme situation, men fra helt andre brancher – og derfor har vi inviteret på fejring og netværk”, fortæller borgmester Jesper Würtzen om baggrunden for arrangementet.

Læs mere om iLOQ

Læs mere om arrangementet på Ballerup Rådhus