28. november 2018 , 11.00 - 14.00

Pop-up kunstmarked

Årets Julegave-idé? Eller måske bare en gave til dig selv?

Litografier af bl.a. Michael Kvium, Anders Morgenthaler og Leif Sylvester.
Et af de førende litografiske værksteder i verden Edition Copenhagen, kommer forbi med et bredt udvalg af litografier produceret på deres eget værksted i Strandgade, København. Den personlige formidling af kunstværkerne er en vigtig del af Edition Copenhagens aktiviteter. Derfor har værkstedet valgt, at møde deres publikum bl.a. ved at arrangere pop-up kunstmarkeder som dette hos os.

Kunstmarkedet finder sted  i 'Down Under' ml. kl. 11 og 14
Kig forbi og få en uforpligtende snak med partner Peter Wissing og se de mange flotte værker af bl.a.  Martin Bigum, Cathrine Raben Davidsen, Kasper Eistrup, Rose Eken, Erik A. Frandsen, Emily Gernild, HuskMitNavn, Eske Kath, Michael Kvium, Christian Lemmerz, Peter Martensen, Anders Morgenthaler, Julie Nord, Knud Odde, Papfar (Søren Behncke), Leif Sylvester og mange flere.

 

        
Peter Kvium   Poul Kørner   Erik A. Frandsen

 

Om Edition Copenhagen
Værkstedet er grundlagt i 1959, er et af de førende litografiske værksteder i verden. Værksted og galleri er beliggende i en 1.000m2 karakteristisk bygning på Christianshavn i København. Edition Copenhagens intention er at skabe et sikkert tilflugtssted, hvor kunstnerne kan arbejde frit, udvikle trykprocessen og at videreformidle deres viden om litografi som et unikt medie til at udtrykke sig kunstnerisk. Hvert år inviterer værkstedet et udvalg af internationale og danske kunstnere til at skabe litografier på værkstedet. Størstedelen af inviterede kunstnere har udstillet bredt hos anerkendte gallerier og på museer verden over. Foruden at arbejde med etablerede kunstnere, arbejder Edition Copenhagen også med nye og endnu ikke etablerede kunstnere. 

I løbet af året rejser Dannie Vieten og Peter Wissing verden rundt for at præsentere de litografiske oplag til grafiske samlinger på museer, virksomheder, kunstsamlere, og privatpersoner. På hjemmesiden www.editioncopenhagen.com kan du se værker af alle de kunstnere, som i øjeblikket præsenteres hos Edition Copenhagen.