Parterne bag World Trade Center Ballerup
Selskabet World Trade Center DK A/S blev stiftet i foråret 2014, hvor Danmarks første – og indtil videre eneste – World Trade Center slog dørene op. Selskabet var på daværende tidspunkt 100 % ejet af Kongeegen A/S, der ejes af Ib Henrik Rønje, der har mere end 40 års erfaring med både investerings- og udviklingsejendomme og med bolig, erhverv, lager og butiks- og centerdrift.
Udviklingen af World Trade Center Ballerup har været særdeles positiv. Konceptet og brandet har således opnået stor opmærksomhed, og kendskabet har udbredt sig hurtigere og mere positivt end ventet. Udlejningen omfatter i dag et Office Center, traditionelle kontorlejemål, et Healthcare Center med klinikker og et fitnesscenter samt et Konferencecenter.
Primo 2022 er ca. 98% af World Trade Center Ballerups 17.765 m2 udlejet, hvorfor udvidelsesmuligheden i form af et 15 etagers højhus på knap 20.000 m2 nu realiseres.
NRE Danmark A/S er i juni 2021 indtrådt i det samlede projekt som medinvestor og står for det kommende byggeri i totalentreprise.