I 2026 skal vi åbne dørene for en af vores måske vigtigste og største konferencer i WTC-regiet, og vi er helt vanvittigt spændte på nu at skulle være værter for vores kollegaer fra resten af Europa.
Vi inviterer vores europæiske kollegaer indenfor
Det er med stor stolthed (og sommerfugle i maven), at vi kan løfte sløret for, at WTC Ballerup er udvalgt som vært for WTCA European Conference 2026.
Det er ikke bare en ære – det er en anerkendelse af vores stærke engagement i det internationale WTC-netværk og den udvikling, vi har skabt her i Ballerup.
Men hvorfor blev det os?
Ifølge WTCA selv er det vores dedikation til netværket, vores seneste udvidelse og ikke mindst et stærkt lederskab, der stadig investerer i WTC-visionen. Det betyder noget – både lokalt og globalt.
Konferencen samler repræsentanter fra hele Europa, og vi glæder os til at vise, hvad Danmark og Ballerup kan. Fra stærke, danske virksomheder med internationalt aftryk til spændende virksomhedsbesøg og oplæg, der bygger bro mellem business, udvikling og bæredygtighed.
Nu begynder planlægningen – og vi vil gerne invitere både samarbejdspartnere og deltagere med på rejsen.
Har du en idé, et oplæg, et produkt eller noget helt fjerde, vi bør overveje?
Så ræk ud – det her bliver noget særligt.
Vi ses i 2026. I Ballerup.