Nyindrettede kontorer står klar til fremvisning i højhuset

Ballerups nye vartegn står nu i sin fulde højde på 15 etager. Højhuset står klar til indflytning til september, men allerede nu kan man opleve en fuldt møbleret kontoretage i det nye byggeri, som realiseres af bygherrerne Kongeegen A/S og NRE Denmark A/S.

Højt til loftet, synlige installationer, rå betonvægge, gulv til loft vinduer og en fantastisk udsigt er bare nogle af de ting, som kommende virksomheder kan glæde sig til i højhuset.

De møblerede lejemål på hhv. 357 m2, 373 m2 og 614 m2 beliggende på 3. etage, er indrettet med forskellig gulvbelægning, der afspejler de valgmuligheder som kommende virksomheder har, for at sætte deres eget præg på indretningen.

Ballerups Borgmester Jesper Würtzen besøgte de nyindrettede faciliteter ved et uformelt arrangement den 25. januar: ”Lautrupområdet har fået et nyt vartegn. I Ballerup Kommune er vi meget glade for erhvervslivet og er meget stolte af at have det højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger. WTC Ballerup højhuset giver mulighed for, at endnu flere små og mellemstore virksomheder kan etablere sig side om side med de store virksomheder, hvilket skaber en fantastisk synergi”.

Direktør Benedicte Rønje, World Trade Center Ballerup glæder sig over den fortsat store interesse:
”Vi oplever fortsat en meget stor interesse for at blive en del af WTC Ballerup. Og med over halvdelen af højhuset udlejet i løbet af 4 måneder, bekræftes vi endnu engang i vores koncept, der gør os til mere end bare et kontorhus: personlig kontakt, god service og en indbydende atmosfære, der gør det muligt for både virksomheder og medarbejdere at trives og vokse”.

Partner og adm. direktør Stig Lintrup, Lintrup & Norgart ser frem til at tage showroomet i brug: ”Tilvejebringelsen af et 1:1 showroom af, hvordan kontorlejemålene i højhuset kommer til at se ud, er en meget vigtig del af den fortsatte udlejning. Vi ser meget frem til at byde potentielle lejere velkommen i showroomet, ligesom de lejere vi allerede har dialog med, med fordel kan genbesøge ejendommen for at få bekræftet, at det er noget helt specielt, der venter dem”.

Udover mellemstore og store lejemål kommer højhusets knap 20.000 m2 til at rumme yderligere fælles tagterrasse på 15. etage, mødefaciliteter, herunder et stort auditorium med plads til godt 200 personer, VIP Business Club-faciliteter samt 30 servicerede lejligheder – et godt alternativ til et hotelværelse til fx udstationerede medarbejdere.

I forbindelse med højhuset, der bliver miljøcertificeret med DGNB sølv, er der opført et 5-etagers parkeringshus med 430 p-pladser. NRE Denmark, der er medinvestor og står for det igangværende byggeri i totalentreprise, forventer at afholde det traditionelle rejsegilde for håndværkerne, når varmere vejr ankommer i foråret.

Læs mere om højhuset

Kontakt Lintrup & Norgart for en fremvisning: t 7023 6330, www.linor.dk

Del dette indlæg:

Kontakt os for en rundvisning

Vil du besøge os og se, om WTC Ballerup konceptet og netværksmulighederne er noget for dig? Så kontakt os for en rundvisning, når det passer dig!

Hent vores brochure

Læs mere om WTC Ballerup, vores faciliteter og hvad vi kan tilbyde dig og dine medarbejdere.

Mere om

Relateret nyheder